Den praktiske udfordring ved at producere udskiftningsdyr

Centerleder Christian Børsting, PhD

Kvægbrugets Forsøgscenter

Indledning

Nærværende indlæg til skal ses som et oplæg til at belyse nogle af de praktiske problemstillinger, der skal gå op i en højere enhed med den teoretiske viden, der findes om at opdrætte kvier. Min baggrund for at gøre dette er halvanden års erfaringer som centerleder ved Kvægbrugets Forsøgscenter, hvor vi netop skal have teori og praksis til at gå op i en højere enhed for at få både den praktiske hverdag og forsøgene til at lykkes. Forud for min ansættelse som centerleder har jeg forsket i ernæring hos kvæg og mink i 16 år – dog ikke hos kvier. På denne baggrund skal jeg pointere, at nærværende oplæg ikke vil være en udtømmende oversigt over de praktiske udfordringer, der evt. kan opstå ved opdræt af kvier.

Dagens tema har fået titlen udskiftningsdyr, hvilket antyder, at kvierne ikke har en værdi i sig selv – men kun er til for være klar, når de nuværende køer skal skiftes ud. Det giver en association om, at kvierne i mange tilfælde ikke får ret stor opmærksomhed, og det er nok problemets rod i de besætninger, hvor opdrætningen af kvier ikke lykkes på en god måde.

Kalven

Hele grundlaget for at producere kvier, der kan blive til højtydende malkekøer med god holdbarhed er, at kalvene har en god sundhed og trivsel lige fra fødslen. Mange faktorer spiller ind her, men den praktiske erfaring er vel, at hvis pasningen og opsynet er i orden kan meget lade sig gøre selv under forhold hvor opstaldning, foderets sammensætning, smittebeskyttelse mm. ikke er helt optimalt. Men da der i de fleste besætninger ikke bliver afsat tilstrækkeligt tid til god kalvepasning er der i høj grad grund til at fokusere på at andre forhold er optimale, bl.a.

· Staldindretning med tilstrækkelig ventilation, bokse med god smittebeskyttelse osv.

· Gruppestørrelser og minimering af sammenflytning af kalve

· Handlingsplan fastlagt af dyrlæge og landmand, så der reageres i tide ved større udbrud af luftvejsinfektioner, salmonella, E-coli, cryptosporidier, coccidiose osv.

· Mælkemængde, sammensætning, temperatur, udfodringsmetode (automat, spand, sut, krybbe; antal timer imellem udfodringer)

· Kraftfoder og stråfoder med god smagelighed, så optagelsen kommer hurtigt i gang

· Hygiejne med mælk, foder og bokse

Lav et robust system, hvor det er sandsynligt at det lykkes at få gennemført de planlagte rutiner. I den forbindelse er det vores erfaring på Kvægbrugets Forsøgscenter, at de transponderstyrede sutteautomater har en force i, at fodringen altid sker på samme måde, så der f.eks. ikke er problemer med, at der er stor forskel i tidsintervallet imellem to daglige fodringer, som det ofte vil være tilfældet i praksis.

Kritisk periode

Den såkaldte kritiske periode fra ca. 3 mdr. til kønsmodenhed ved ca. 12 mdr. er den periode, hvor kvierne ikke må fodres for kraftigt aht. risikoen for, at de afsætter for meget fedt i yveret, hvorved væksten af mælkekirtelvævet reduceres. For stor race anbefales, at den gennemsnitlige tilvækst i denne aldersgruppe ikke overstiger ca. 700 g og for jersey ca. 500 g (Håndbog i Kvæghold, 2002), dvs. at den kritiske periode svarer til vægtintervallet fra 90-300 kg for stor race og til 60-210 kg for jersey. Som nævnt i Kvæginfo nr. 988/2002 er den anbefalede tilvækst i den kritiske periode for nyligt øget med 100 gram pr. dag. Ændringen skyldes, at målet for tilvækst i den kritiske periode i den hidtidige version af BEDRIFTSLØSNING er baseret på forsøg, som efterhånden ligger nogle år tilbage. Siden da er ydelsen steget med 1.500-2.000 kg EKM pr. årsko. Da der er en genetisk sammenhæng mellem ydelseskapacitet og tilvækstkapacitet, er der grund til at konkludere, at niveauet for, hvor meget kvierne kan tåle at vokse i den kritiske periode, også har flyttet sig.

Der er ikke ændret på proteinnormerne til kvier i den nye version af BEDRIFTSLØSNING. Proteinnormerne er som bekendt defineret som en vis mængde fordøjeligt råprotein pr. FE afhængig af dyrets størrelse. Der gennemføres for tiden et forsøg med proteinniveau til kvier på Kvægbrugets Forsøgscenter, og resultaterne derfra vil muligvis give anledning til en revision af proteinnormerne på et senere tidspunkt.

Når man vænner kalvene fra mælken, tager man samtidig en god proteinkilde fra dem. Der er ingen almindelige kalveblandinger, der har en proteinnedbrydelighed, der er lav nok til kalve, der endnu ikke er drøvtyggere. Derfor er det bedst at få lavet en kalveblanding, der indeholder en stor andel raps eller andre råvarer med lav proteinnedbrydelighed (Pejstrup, 2003).

For at holde de små kviers vækst nede på et passende niveau i denne periode må de enten fodres restriktivt, f.eks. med en fast mængde kraftfoder (og evt. fast mængde grovfoder) samt stråfoder ad libitum eller de kan fodres med fuldfoder, der har en tilstrækkelig høj fylde. Hvis det er plads til alle dyr ved foderbordet vil det ofte være mest praktisk at anvende restriktive mængder af kraftfoder (og evt. restriktive mængder af grovfoder) samt stråfoder ad libitum i den kritiske periode.

Både ved restriktive mængder og ved fuldfoder med stor fylde kan de mindste i en gruppe blive tabere. Ved restriktive mængder vil de være lavest i hierarkiet, vil have sværest ved at nå foderet og æde langsomst. Ved fodring med fuldfoder med stor fylde i den kritiske periode vil de små i 3-6 mdr. alderen have sværest ved at optage nok, da de som det fremgår af Tabel 1 har brug for foder med en lavere fylde for at optage den planlagte mængde energi. Helt banale ting som at grovfoder, fuldfoder og stråfoder skubbes frem på foderbordet er nogle steder et overset problem, der igen lader de mindste i stikken. Dette problem er særlig stort ved fuldfoder baseret på store halmmængder, da dette lette foder hurtigt skubbes langt ud på foderbordet.

Anvendelse af fuldfoder til kvier i vækst vil ofte være arbejdskrævende, da der helst skal bruges mindst 3 forskellige blandinger i perioden fra 3 til 24 mdr. for at få både fylden, protein og mineralforsyning til at stemme. Hvis der anvendes fuldfoder allerede fra 3-4 mdr’s alderen er det meget vigtigt med en ret lang overgang, så de vænnes til dette foder sammen med det kraftfoder de tidligere har fået.

Tabel 1. Foderbehov og sammensætning i løbet af opvæksten ved en tilvækst på 700 g pr. dag i 1. leveår og 900 g pr. dag derefter (Refsgaard, personlig medd. 2003)

		Planlagt	FE-behov	Kapacitet For fylde	Protein-behov	Fylde
Alder, mdr	vægt, kg	Dgl. tilv., g	FE/dag	Ku/dag	Ford råprot/FE	FFu/FE	Ca g/FE

Ved fødsel	40
1	61	700
2	82	700
3	103	700	2,5	3,2	140	1,28	8,3
4	124	700	2,8	4,1	141	1,49	7,9
5	145	700	3,0	4,8	134	1,62	7,6
6	166	700	3,2	5,5	127	1,71	7,4
7	187	700	3,4	6,0	121	1,77	7,3
8	208	700	3,6	6,5	115	1,81	7,2
9	229	700	3,8	7,0	110	1,84	7,1
10	250	700	4,0	7,4	105	1,86	7,1
11	271	700	4,2	7,8	100	1,87	7,0
12	292	700	4,4	8,2	96	1,87	7,0
13	319	900	6,1	8,6	92	1,41	6,3
14	346	900	6,4	9,0	88	1,41	6,3
15	373	900	6,7	9,3	85	1,40	6,2
16	400	900	6,9	9,6	82	1,39	6,3
17	427	900	7,2	10,0	81	1,38	6,3
18	454	900	7,5	10,2	80	1,37	6,3
19	481	900	7,8	10,5	80	1,35	6,3
20	508	900	8,0	10,8	80	1,34	6,4
21	535	900	8,3	11,0	81	1,33	6,4
22	562	900	8,6	11,3	83	1,31	6,5
23	589	900	8,8	11,5	86	1,30	6,5

Figur 1. Forventet tilvækst hos kvier ved forskellig vægt og FFu/FE (1,2 – 2,2)

Løbning

Hvis foderstyrken øges i perioden fra 1 til 2 år så gennemsnitstilvæksten bliver 900 g for stor race og 600 g for jersey kan kvierne nå en gennemsnitlig kælvningsvægt på ca. 600 kg for stor race og ca. 400 kg for jersey allerede ved 24 mdr.

Løbekvierne skal gå i samme boks eller i bokse ved siden af hinanden. Det giver det bedste overblik. Samtidig har man mulighed for at gøre noget mere ud af lys og adgangsforhold til løbekvierne. Nogle klager sommetider over, at de ikke kan se brunst hos kvierne. Det kan hjælpe, hvis kvierne har mere lys og hvis man selv har bedre mulighed for at se kviernes mindste forandringer - også bagfra. (Pejstrup, 2003).

Kælvekvier

Kvierne skal være store uden at være fede, når de kælver. For de store racer er det 600 kg og for jersey 400 kg. Man skal måle dem, når de bliver erklæret drægtige og beregne, hvor stor en tilvækst de skal have for at nå målet på 600 kg. Man kan måle et par stykker i hvert hold. Klik http://www.lr.dk/applikationer/kvaeg/heiferweight/heifer2.asp for at komme til program der omregner brystmål eller krydshøjde til vægt hos kvier.

Beregning af tilvækst- og højdekurver ud fra målte vægte eller højder kan foretages med bedriftsløsning som vist på http://www.lr.dk/edb/informationsserier/bedriftsloesning/tv_kvier1.htm og http://www.lr.dk/edb/informationsserier/bedriftsloesning/hjd_kvier.htm . En omtale af passende højde og vægtudvikling findes på http://www.lr.dk/kvaeg/informationsserier/lk-meddelelser/988.htm

Kvierne skal trappes over på malkekøernes foder i perioden op til kælvning. Ved AMS malkning skal de også vænnes til at komme i robotten for at de kan fungere som gode malkekøer efter kælvning.

Hold øje med digital dermatitis især i de sidste måneder op til kælvning. Der kan evt. behandles med Cu-opløsning i en rygsprøjte, så de ikke har lidelsen ved kælvning. Tænk også på at kvier, der kommer ind fra græs er vænnet til at gå og ligge på et blødt underlag, så hold særligt øje med halthed og trykskader på disse.

Værktøjer til styring af kviernes vækst

Dansk Kvæg har udviklet et nyt værktøj til styring af kviernes vækst på den enkelte bedrift (KvægInfo nr.: 1071; http://www.lr.dk/kvaeg/informationsserier/lk-meddelelser/1071.htm)

Det centrale i værktøjet er vægt- og højdekurver, som bruges til sammenligning med målinger af egne kvier. Værktøjet er indarbejdet i Dyreregistrering og BEDRIFTLØSNING.

Måler man kvierne en enkelt gang, får man et øjebliksbillede. Måler man flere gange, f.eks. ved ud- og indbinding, får man yderligere information om kviernes tilvækst i henholdsvis sommer- og vinterperioden. Man bør måle så mange kvier som muligt, da der er stor variation mellem dyrene. Det kan være arbejdskrævende at skulle have fat i alle dyrene, så man kan vælge at måle f.eks. hver tredje kvie. Under alle omstændigheder skal man undgå at drage konklusioner ud fra målinger på ganske få dyr.

I den nye version af BEDRIFTSLØSNING fra oktober 2002 er foderniveauet til de højdrægtige kvier sænket, mens foderniveauet i den øvrige del af drægtigheden til gengæld er hævet.Da det nu er nemmere at opnå det planlagte energiniveau sidst i drægtigheden, bliver der større sikkerhed for, at kvierne når den planlagte kælvningsvægt (KvægInfo nr.: 1043; http://www.lr.dk/kvaeg/informationsserier/lk-meddelelser/1043.htm)

Udlicitering af kvier

Udlicitering af kvier er ved at vinde frem. En del kvægbrugere er blevet bevidste om fordelen ved at specialisere sig – ikke mindst for at få mest mulig økonomi pr. dyreenhed i besætningen. Kvie-dyreenhederne bliver derfor skiftet ud med ko-dyreenheder (Pejstrup, 2003 http://www.lr.dk/kvaeg/informationsserier/abonnement/udlicitering_vinder_frem.htm )

Det er dyrt at lave kvier. Det er også dyrere, end vi før har regnet med. Vi har altid brugt markedsprisen som rettesnor, men når alt regnes med kan det ikke dække omkostningerne. Man skal også regne med staldomkostningerne og arbejdsomkostningerne. Så kommer produktionsprisen på en kvie op på 8-10.000 kr.

Man skal lave en skriftlig aftale og det er vigtigt at begge parter får noget ud af det. Det mest afgørende er, at man finder en god samarbejdspartner. Det betyder ikke så meget om det er længere væk, for når kvierne er på lastbilen, er det ikke så afgørende med en halv time mere eller mindre. Økonomisk kan det også blive mere interessant at opdrætte kvier i de egne, hvor man har gode afgræsningsarealer.

Andre forhold

Husk passende længde og bredde af sengebåse i forskellige afsnit af stalden, da det kan variere i årets løb, hvor mange kvier, der er af en given størrelse. Også ved udvidelse af besætninger rykker kvierne ofte hen et andet sted i stalden. Der kan ske skader på dyrene, hvis de kravler igennem forværket. Sæt stropper op imellem dobbeltrækker af senge og undgå vandrette rør i højder så de kan komme i klemme

Afgræsning er ikke dækket her – men styring af kviernes vækst og regulering af trykket af parasitter er væsentlige ting at få styr på.

Fejlfinding

Hvis de ønskede tilvækster ikke opnås er det vigtigt at finde årsagen til dette. I rapport nr. 107 fra Dansk Kvæg (Fisker et al., 2003, http://www.lr.dk/kvaeg/informationsserier/omrapportserien/rap107.htm ) er der givet en oversigt (Tabel 8.2) over hvilke punkter, der bør tjekkes, hvis kvierne er for lette, tunge, små og fede eller der er for stor variation imellem dem. Der er peget på, at forhold vedr. fodring, opstaldning, sundhed og avl kan have indflydelse. Selvom der kan ske brist i opdrætningen af kvier på mange punkter, er kvierne dog forholdsvis robuste i forhold til de små kalve og de højtydende køer, der som regel også findes i de samme besætninger – men det er naturligvis også for kvierne vigtigt med en god plan, der bliver fulgt og at der bliver grebet ind, når resultaterne ikke er som forventet.